Fritteren & Fristed
Fritidstilbud til alle årgange: Fritter for 0.-5. klasse, Fristed for 6.-9. klasse, flad takst og tidlig fritter fra 1. april.

Fritidstilbuddet på Odder lille Friskole
Vi er glade for at kunne tilbyde fritidstilbud til alle årgange fra 0. til 9. klasse på OLF. Vores Fritteren er et vigtigt element i skolens hverdag og fungerer som et trygt og godt miljø, hvor eleverne kan udfolde sig, skabe relationer og deltage i aktiviteter. Vi har delt tilbuddet op i to former for tilbud:
- Fritter (SFO) er for elever i 0.-5. klasse
- Fristed er for elever fra 6.-9. klasse
Fritter (SFO) – For elever i 0.- 5. klasse
Vores pædagogiske arbejde og aktiviteter i fritteren, er målrettet elever fra 0. til 5. klasse. Dette er for at sikre, at de yngste børn får den opmærksomhed, støtte og hjælp de har brug for i deres fritid. Vi tilbyder aktiviteter, der understøtter motorik, sociale og kreative aktiviteter, og som giver dem mulighed for både leg og læring i et trygt miljø.
Udover de planlagte aktiviteter i Fritteren, lægger vi stor vægt på at give børnene tid og plads til at være børn, da det er deres fritid, det handler om. Efter endt skoledag har mange børn brug for at koble af og bare lege uden den store voksenstyring og indblanding.
Fristed – For elever i 6.- 9. klasse
Fristed er rammer, hvor de ældre elever kan mødes uden voksenstyring, hænge ud i sofaerne, spille bordtennis, bruge boldbanen og hygge sig.
Flatrate betalingsstruktur
Alle elever fra 0.-9. klasse betaler det samme samlede beløb, der dækker både skolepenge og fritidstilbud. Dette sikrer en gennemsigtig model til fordel for fællesskabet.
Tidlig Fritter – Stjerneklassen
Den 1. april åbner vi dørene for de kommende 0. klasses elever, så de lærer hinanden og skolen at kende i trygge rammer inden skolestart i august.
Vil du vide mere eller opleve skolen?
Vi står altid klar til en uforpligtende snak og en rundvisning på skolen.
