Støttekredsen
Formål, kontingent og opbakning til Odder Lille Friskole.

Formål
Støttekredsen på Odder lille Friskole er en forening, der har til formål:
- at støtte skolen økonomisk og praktisk
- at fremme fællesskabet gennem forskellige arrangementer og dermed bidrage til bevarelse af den gode OLF-ånd
Støttekredsen er således en forening, hvor skolen kan komme med ønsker om økonomisk hjælp til nyanskaffelser, arrangementer, lejrture og hvad der ellers ikke altid lige er til på den almindelige driftskonto.
Overskuddet fra kontingent og arrangementer går ubeskåret tilbage til skolen og eleverne i form af gaver og tilskud.
Kontingent og medlemskab
Støttekredsen er åben for alle, der har interesse for Odder lille Friskole. Medlemskabet er forbundet med et kontingent på kr. 150 årligt pr. familie, der betales hvert år i september. Du registreres herefter på Støtteforeningens medlemsliste. Der udstedes ikke medlemsbevis.
Kontingentet på 150,- pr. husstand pr. år. kan indbetales til:
Danske Bank, reg. nr. 1551 Konto nr. 4230032063
Husk:
- at skrive barnets navn (v. OLF-familier yngste barn) på overførslen
- at oprette kontingentet på PBS
Bedsteforældre, onkler, tanter mv. er meget velkomne til at melde sig ind, ligesom de også er velkomne til at deltage i Støttekredsens arrangementer. Støtteforeningen ledes af en bestyrelse, der vælges på støttekredesens egen generalforsamling, der afholdes i forbindelse med den årlige generalforsamling for Odder Lille Friskoles bestyrelse. Bestyrelsens rolle er at planlægge og være tovholdere på kredsens arrangementer. Det praktiske arbejde varetages som regel i samarbejde med andre forældre.
Vil du vide mere eller opleve skolen?
Vi står altid klar til en uforpligtende snak og en rundvisning på skolen.
